Aubergineruller med salsa verde

(Ullas Opskrift)

2 små auberginer neutral olie til stegning
150-200 gram fetaost
revet skal og saft af 1 lime
16 store blade basilikum

Salsa Verde:
1½ friske blandede krydderurter (fks estragon, basilikum, persille, salvie...)
½ dl olivenolie
1 spsk kapers + 1 spsk kaperslage
1 tsk dijonsennep
1 fed hvidløg
salt + peber

Skær auberginerne i 4 skiver på langs idet man først skærer de første "runde" skiver fra. Drys salt på aubergineskiverne og lad dem trække mens Salsa Verde laves.
Blend alle ingredienser, undtagen olivenolie. Tilsæt olie efterhånden mens maskine kører. Smag saucen til og stil den til side.
Skyl saltet af aubergineskiverne og dup dem tørre med køkkenrulle.
Varm 1 spsk olie på en teflonpande og steg aubergineskiverne til de er gyldne.
Alternativt kan du grille dem på en trækulsgrill.
Efterhånden som du steger aubergineskiverne færdige lægger du dem på køkkenrulle.
Dryp aubergineskiverne med limesaft og drys med limeskal.
Skær fetaosten i 8 bjælker og læg 2 basilikumblade samt en fetabjælke på hver aubergineskive og rul dem sammen om osten. Luk evt rullerne med en tandstik eller læg dem på sammenføjningen.
Rullerne kan laves i god tid, de bliver kun bedre af at trække. De kan serveres lune eller kolde, men ikke køleskabskolde.
Ved servering dryppes Salsa Verde rundt om rullerne.
Pynt med et par blade basilikum og server med brød.
Min opskrift her påstår at man skal beregne 2 ruller pr person hvis man serverer dem som forret og 4 som hovedret... Personligt spiser vi mange flere herhjemme for de er sååååååååååå lækre!!! Og skide gode på en buffet

 

 

Chilirødder

4-5 gulerødder
Chili efter smag
lidt. revet ingefær
Saften fra 1-2 lime
1 fed hvidløg knust
1 spsk. finthakkede frisk koriander
1-2 store spsk. brun farin

Riv eller skær guleroden i tynde stave (Julienne). Vend de resterende ingredienser sammen i en skål. Hæld dressingen over gulerødderne, og lad dem trække en times tid ved stuetemperatur. Spis dem som en slags råkost.